Kjeld Abell

Kjeld Abell
Debut	Debut i bokform: Melodien, der blev væk (dramatikk)

Kjeld Abell (1901–1961) var en dansk dramatiker.

Abell var student 1919, deretter tok han Kunstakademiet. Han ble Cand.polit. i 1927. Han var dekorativ kunstner ved teatre i London og Paris i perioden 1927-1932 og deretter ansatt på reklamebyrå i årene 1932-1934. Abell var i Tivolis ledelse årene 1941-1949. I 1960 ble han medlem av Det Danske Akademi.

Kjeld Abell fornyet på sin tid den danske teaterscene med en meget eksperimenterende stil. Mest kjent for stykket Melodien der blev væk fra 1935, med innlagte viser av Sven Møller Kristensen, blant annet «Sangen om Larsen» med den (i Danmark) kjente setning «Det sku' vær' så godt, og så' det faktisk skidt».

Han skrev manuskriptet til følgende danske filmer:

Kjeld Abell er begravet på Assistens Kirkegård i København. Hans skuespill finnes bevart i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.

Dramaer[rediger | rediger kilde]

Melodien der blev væk, 1935.
Eva aftjener sin Barnepligt, 1936.
Anna Sophie Hedvig, 1939.
Judith, 1940.
Dyveke, 1940.
Dronning gaar igen, 1943.
Silkeborg, 1946.
Dage paa en sky, 1947.
Ejendommen Matr.Nr. 267, Østre Kvarter, 1948.
Miss Plinckby's kabale, 1949.
Vetsera blomstrer ikke for enhver, 1950.
Den blå pekingeser, 1954.
Andersen eller hans livs eventyr, 1955.
Kameliadamen, 1959.
Skriget, 1961.

Annet[rediger | rediger kilde]

Paraplyernes oprør, barnebok, 1937.
Teaterstrejf i paaskevejr, teateressays, 1948.
Fodnoter i støvet, reisebeskrivelse, 1951.
De tre fra Minikoi, roman, 1955.
Synskhedens gave, essays (red. Elias Bredsdorff), 1962

Kulturkanonen[rediger | rediger kilde]

Skuespillet Anna Sophie Hedvig med oppsetningen som hadde premiere på Det Kongelige Teater 1. januar 1939 er tatt opp i Danmarks kulturkanon under scenekunst.^[1] I sin begrunnelse sier Kanonutvalget blant annet:

Otte måneder før 2. verdenskrigs start holdt Det Kongelige Teater premiere på det, der for eftertiden står som dansk teaters væsentligste modstandsdrama. At der er tale om et politisk skuespil, går imidlertid gradvist op for tilskueren, for dramatikeren Kjeld Abell forstår at disponere sine dramaturgiske virkemidler og lader Anna Sophie Hedvig begynde i det velkendte og trygge.

Det muntre anslag, der lever af sin genkendelige udlevering af borgerskabets små bekymringer – høns i peberrod eller lammekoteletter – er kun maddingen på krogen. Ikke så snart har vi bidt på, før Abell konfronterer os med det spørgsmål, der ikke er blevet mindre aktuelt, siden stykket blev skrevet: Går du med skyklapper over for de udemokratiske strømninger i den samtid, du selv er en del af?

Kanonutvalget for scenekunst