Redigerer Uta Ranke-Heinemann

{{infoboks forfatter}}
'''Uta Ranke-Heinemann''' (født '''Heinemann''' [[2. oktober]] [[1927]] i [[Essen]] i [[Tyskland]], død [[25. mars]] [[2021]]<ref>{{Kilde www|url=https://www.katholisch.de/artikel/29222-uta-ranke-heinemann-gestorben|tittel=Uta Ranke-Heinemann gestorben|besøksdato=2021-03-25|språk=de|verk=katholisch.de}}</ref>) var en tysk [[teolog]], akademiker og forfatter. Hun hadde den ikke-konfesjonelle lærestolen i [[religionshistorie]] ved [[Universitetet i Duisburg-Essen]].

== Liv og virke==
=== Bakgrunn===
Heinemanns foreldre var protestanter av [[kalvinismen|kalvinistisk]] overbevisning. Hun var deres eldste datter. Hennes far, [[Gustav Heinemann]], var [[Sozialdemokratische Partei Deutschlands|sosialdemokratisk]] politiker som satt som Tysklands president fra 1969 til 1974.<ref name="BeliefnetInterview">{{cite web|url=http://www.beliefnet.com/Faiths/Catholic/2005/04/A-Humble-Intellect.aspx|title=>Interview with Uta Ranke-Heinemann about Joseph Ratzinger|publisher=Beliefnet.com|accessdate=21. februar 2010}}</ref> Moren, [[Hilda Heinemann|Hilda]] født Ordemann, nedstammet fra [[Albrecht von Haller]].

===Karriere===
Etter nesten syv års studier av protestantisk teologi ved universitetene i [[Universitetet i Bonn|Bonn]], [[Universitetet i Basel|Basel]], [[Universitetet i  Oxford|Oxford]] og [[Universitetet i Montpellier|Montpellier]] konverterte hun til [[katolisismen]] i 1953 og ble promovert til doktor i teologi i 1954 ved  [[Universitetet i München]], rettledet av dogmatikeren [[Michael Schmaus]] med avhandlingen ''Das frühe Mönchtum. Seine Motive nach den Selbstzeugnissen der ersten Mönche''. I München hadde hun studert med blant annet [[Elisabeth Gössmann]] og [[Benedikt XVI|Joseph Ratzinger]]. 

Fra 1955 var hun først dosent ved det erkebiskoppelige kateketinneseminar i [[Bonn]], og fra 1965 ved den pedagogiske høyskole i [[Neuss]]. I 1969 ble Ranke-Heinemann den første kvinne som innehadde en teologisk lærestol ved et tysk universitet.<ref>[http://articles.latimes.com/1991-02-11/news/vw-813_1_roman-catholic-church Getlin, Josh. "Clashing With Her Church", ''Los Angeles Times'', 11. februar 1991]</ref> I det følgende hadde hun lærestolen for oldkirkens historie og [[Det nye testamente]] ved universitetet i Essen. 

I 1987 trakk biskopen av Essen, [[Franz Hengsbach]], tilbake hennes læremandat for undervisning av katolsk teologi, etter at hun hadde avvist [[jomfrufødsel]]en. Dette gjorde henne de facto diskvalifisert fra den undervisningsstilling hun hadde innehatt i tre år.<ref>[http://articles.latimes.com/1987-06-20/news/mn-8505_1_church-history "Church Bars 1st Woman Theologian", ''Reuters'', 20. juni 1987]</ref>

===«Avskjed fra den tradisjonelle kristendom»===
Ranke-Heinemann tok i 1992 i en bok «avskjed fra tradisjonell kristendom» og oppsummerte hva det innebar i syv punkter:<ref>''Nein und Amen. Mein Abschied vom traditionellen Christentum'', s. 417</ref>

# Bibelen er ikke Guds ord, men forfattet av mennesker.
# Forestillingen om at [[Treenigheten|Gud eksisterer i tre personer]] skyldes menneskelige forestillinger.
# Jesus er [[psilantropisme|menneske, ikke Gud]].
# [[Jomfru Maria|Maria]] i er Jesu mor; hun er ikke [[Theotokos|Guds mor]].
# Gud skapte himmel og jord, men [[helvete]] er et produkt av den menneskelige fantasi.
# Verken [[djevelen]] eller [[arvesynd]]en eksisterer.
# Et blodig sonoffer på Korset er et hedensk [[Menneskeofring|menneskeoffer]], med forbilder fra [[Forhistorisk religion|den religiøse steinalder]].

===Personlig===
Den 30. desember 1954 giftet hun seg med en gammel klassekamerat, den katolske religionslæreren Edmund Ranke. Ranke-Heinemanns niese er [[Christina Rau]], hvis ektemann [[Johannes Rau]] var Tysklands president fra 1999 til 2006.

===Død===
Ranke-Heinemann døde 25.&nbsp;mars 2021 i en alder av 93 år.<ref>Süddeutsche Zeitung: [https://www.sueddeutsche.de/panorama/kirche-kirchenkritische-theologin-uta-ranke-heinemann-ist-tot-dpa.urn-newsml-dpa-com-20090101-210325-99-963428 ''Kirchenkritische Theologin Uta Ranke-Heinemann ist tot'', 2021-03-25 .</ref>

== Verker ==
* ''Weisheit der Wüstenväter''. Patmos, Düsseldorf 1958.
* ''Der Protestantismus. Wesen und Werden''. Mit einem Vorwort von [[Karl Rahner]]. Hans Driewer, Essen 1962.
* ''Von christlicher Existenz''. Hans Driewer, Essen 1964.
* ''Das frühe Mönchtum. Seine Motive nach den Selbstzeugnissen''. Hans Driewer, Essen 1964.
* ''Antwort auf aktuelle Glaubensfragen''. Hans Driewer, Essen 1965.
* ''Gedanken zu Sonntagsepisteln. Ein Jahreszyklus''. Hans Driewer, Essen 1967.
* ''Christentum für Gläubige und Ungläubige''. Hans Driewer, Essen 1968.
* ''Die sogenannte Mischehe. Zu den kirchenrechtlichen Fragen der konfessionsverschiedenen Ehe''. Paulus/Bitter, Recklinghausen 1968.
* ''Widerworte. Friedensreden und Streitschriften''. TORSO, Essen 1985, ISBN 3-924868-03-4.
** erweitert um Texte zu Maria und dem Zölibat: Goldmann, München 1987.
* ''Eunuchen für das Himmelreich - Katholische Kirche und Sexualität'' 
* {{Cite book |first=Uta |last=Ranke-Heinemann |title=Nein und Amen. Mein Abschied vom traditionellen Christentum |language=tysk |publisher=Heyne |location=Munich |isbn=3-453-21182-0 |year=2002 |origyear=1992 }}
** 1992 edition translated as:
:: {{cite book |first=Uta |last=Ranke-Heinemann |title=Putting away childish things: the Virgin birth, the empty tomb, and other fairy tales you don't need to believe to have a living faith |url=https://archive.org/details/puttingawaychild00rank |publisher=Harper |location=San Francisco |isbn=0-06-066861-X |year=1994 |origyear=1992 |others=translator Peter Heinegg}}

== Litteratur ==
* Werner Alberts: ''Uta Ranke-Heinemann. Abschied vom Christentum''. Patmos, Düsseldorf 2004, ISBN 3-491-72476-7.

== Referanser ==
<references />

{{Autoritetsdata}}

{{STANDARDSORTERING:Ranke-Heinemann, Uta}}
[[Kategori:Tyske katolske teologer]]
[[Kategori:Tyske teologer]]
[[Kategori:Personer fra Essen]]