Redigerer Rana Niejta

[[Fil:Rana Niejta B.JPG|thumb|Rana Niejta i en park i [[Mo i Rana]], [[Rana]]]]
'''Rana Niejta''' og '''Rana Niejte''' er [[umesamisk]]e navn på den [[samene|samisk]]e gudinnen for våren og fruktbarhet (alternative navn: '''Rana Nieda''', '''Rana Neida''', '''Rana Neide''', '''Ruona Neida''' '''Radien-neide''' og '''Blende'''). Navnet kan oversettes med det «grønnlige», «markens grønne grøde», eller «jordens datter». Ifølge samisk mytologi gjorde hun fjellene vendt mot sør grønne, slik at de sultende reinsdyrene hadde mat.

==Sala Niejta og Rana Niejta==
Den finske språkforskeren [[Otto Donner]] beskrev i sin oversettelse av samiske dikt til [[tysk]] og [[finsk]] i [[1876]], hvordan [[Sala Niejta]] (solens datter) '''Rana Niejta''' og '''Saivo Niejta''' (undergrunnens datter) ofte ble nevnt sammen i samisk poesi, og tidvis ble forvekslet med hverandre av utenforstående uten kjennskap til samisk mytologi:

{{sitat|Solens datter blir også nevnt sammen med '''saivo neida''', underverdenens datter, eller '''rāna''', '''ruona neida''', den grønnlige, dvs. vårens datter. (Die Sonnentochter wird auch zuweilen ''saivo neida'' die tochter der underwelt, oder ''rāna'', ''ruona neida'' die grünliche, d.i. die frühlingstochter, welche die berge grün bekleidet, gennant).<ref name=Otto_Donner>Otto Donner, 1876, s. 13</ref>|}}

Av eldre kilder fra [[1700]] fremgår det likevel at dette dreier seg om tre ulike gudinner. [[Sala Niejta]] hadde makt til å gjøre slutt på snø og kulde, mens Rana Niejta sørget for at trær og urter hvert år vokste frem igjen.<ref name=Hans_Sckanke_s2>Hans Sckanke, 1938, s. 210</ref> Rana Niejta representerer således vårens fornyelse.

Samene oppfattet solen som {{sitat|et Guddoms væsen; men den Virkning og Varme, som de fornemme fra Soolen, stige de at være Soolens datter, hvilken de kalde '''Salaneide''', og denne ansee de at raade for Snee og Kuld at giøre ende paa".<ref name=Hans_Sckanke_s2/>|}}

[[Sala Niejta]] og Rana Niejta var to ulike gudinner som sammen med {{sitat|'''Servge-edni''' ... dyrkes og tilbedes ... som Gudinder, og naar Lapperne trænge til dem faae de ogsaa sine offringer, at de skulde være milde og skaffe græsning til Lappernes Reensdyr, at Lapperne ikke skulde lide nød, men betids nyde melk og ost af dyrene.<ref name=Hans_Sckanke_s2/>|}}
{{sitat|Til Sommeren hører: at Sneen maa gaae bort, og dernæst at Græss og Løv udvoxer. Begge ere Lapperne magt-paaliggende for deres dyrs skjyld, helst under saa hardt Climat, og ded i fjeldene, hvor Snee og Kuld hersker saa meget længe, og ded i nogle aar endda meere og længere end i andre... Og som de kunde see og fornemme, at Soolen virker, saa Sneen forgaaer; men de kunde ikke forstaae sig på, hvordan Løv og Græss framkommer, saa erkjende de da Radiens kraft, ded er den gode Guds, som raader over alle ting, at derfra kommer Løv og Græss, men Soolens Varme tilskrive de at tage Sneen bort"<ref name=Hans_Sckanke_s2/>|}}

==Referanser==
<references/>

==Litteratur==
* Hans Sckanke: ''Epitomes Historiae Missionis Lapponica. Pars Prima. Anlagende de Norske Lappers Hedendom og Superstitioner'', utgitt av Martha Brock Utne og O. Solberg i ''Finnmark omkring 1700. Aktstykker og oversikter'', Nordnorske Samlinger, Etnografisk museum, Universitet i [[Oslo]], A.W. Brøggers boktrykkeri, [[1938]], bind 2, s. 175-256
* Otto Donner: ''Lieder der Lappen − Lappalaisia lauluja'', Suomi-kirjan Toinen Jakso, II Osa, [[Helsingfors|Helsinki]], [[1876]]
* Bo Lundmark: ''Bæi'vi mánno nástit ([[umesamisk]]) = Sol- och månkult samt astrala och celesta föreställninga bland samerna'', Acta bothniensia occidentalis, Skrifter i västerbottnisk kulturhistoria, [[Umeå]], Västterbottens museum, [[1982]]

[[Kategori:Samisk religion]]
[[Kategori:Naturreligion]]
[[Kategori:Vår]]