Redigerer Krinoline

[[Fil:Cutaway sketch of crinoline.gif|thumb|Skjematisk tegning som viser ytterklær og [[undertøy]] med krinoline 1856]]

'''Krinoline''' er et stativ eller skjelett av tynne, bøyelige spiler som tidligere ble båret under en [[kjole]] eller et [[skjørt]] for å gi plagget en buet, utspent klokkeform fra midjen og ned. Betegnelsen kan også brukes om en [[underkjole]] eller et skjørt med et slikt spileskjelett. Spilene kan være av stålfjærer, [[rotting]] eller fiskebein laget av [[hvalbarde]]r. Krinoliner var vanlig i vestens damemote i 1850- og 60-årene. Navnet brukes også om liknende fiskebeinsskjørt på 1500- og 1700-tallet, henholdsvis [[vertugade]]n i den spanske renessansemoten og den franske [[panier]]en.

Ordet ''krinoline'' kommer fra [[fransk]] ''crinoline'' og [[italiensk]] ''crinolino'', som igjen er dannet av de [[latin]]ske ordene ''crinis'', som betyr «hår», og ''linum'', «lin». Betegnelsen ble opprinnelig brukt om et stivt stoff av [[hestehår]] (tagl) og [[lin]] eller en kjole eller et skjørt som ble laget av slikt stoff og der nederdelen buet utover.

== Annen betydning ==
[[Fil:474. Sandefjord. Gruppe på hoteltrappen - NB bldsa OTO0702 A.jpg|thumb|Hotellgjester i [[Sandefjord]] på 1860-tallet. Kvinnene har moteriktige, klokkeformede krinolinekjoler.{{Byline|[[Ole Tobias Olsen]] / [[Nasjonalbiblioteket]]s bildesamling}}]]
Krinoline er også et konisk formet understell eller bærestativ til mindre [[kanon]]er.

== Se også ==
<!-- * [[Fiskebeinsskjørt]], skjørt som er stivet med fiskebein -->
* [[Vertugade]] (vertugadin, vertugale), klokke- eller traktformet fiskebeinsskjørt eller vattert hoftekrans på 1500-tallet
* [[Panier]], brede fiskebeinsskjørt på 1700-tallet
* [[Tournure]] (også kalt kø), pute eller stålstativ for å gi damedrakten større bakdel, 1870- til 1890-tallet
* [[Korsett]], stramt snøreliv eller livstykke med spiler

== Eksterne lenker ==
* {{Offisielle lenker}}
* {{Cite web|url=http://www.digitaltmuseum.no/search?query=krinoline&search_context=1 |title=DigitaltMuseum: Søk:  'krinoline' |publisher=DigitaltMuseum |accessdate=21. mai 2012}}{{Stubb}}

<!-- 
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0710.html

==Historikk==
 Den Del af den kvindelige
Underklædning, som senest bar dette Navn, har
været brugt i 3 forsk. Tidsrum. 1. Gang i 16.
Aarh. Ved dettes Midte begyndte man at binde
Puder for og bag (upstotte Mawen), senere
tillige paa Hofterne (Hoftepuder). Under
Frants I (d. 1547) kom Vertugaden (Ver-

tugarde, Vertugardien, Vertagale; det første
Navn er iflg. Littré det rette: af ’Sp. verduéo,
en grøn Vidje), en Kurv, bestemt til at give
Skørtet Vidde og Runding, som lagdes over én
Hoftekrans. Formen, som tilsigtedes, ses paa
Fig. 39 i Dragt. Enkedronning Sofie af
Danmark bærer endnu Skørtet paa van Doordt’s
Portræt 1626. 2. G a n g i 18. Aarh., da K. hed
panier, en Kurv, et fr. Ord for vertugade,
Fi-skebensskørter paa Dansk (se Dragt, Fig.
52b). Medens Vertugaden var tøndeformet,
nærmede Panieren sig Halvkuglen, og dens
Omfang steg til 4 m. Genstandenes nedarvede
Dimensioner maatte forandres, Lænestolene,
Karosserne, Rummene mellem Teaterkulisserne
blev for trange, og i de snævre Gader
hemmedes Færdselen. En Reaktion indtraadte, da
Lekain, der ledede Théåtre francais, c. 1750
efter Voltaire’s Anmodning, men under en
hidsig Modstand fra Damepersonalet, afskaffede

Pocher med Kalechestel.

Panieren i Tragediens Kostumer, og det
skyldtes Mile. Clairon, der først tog Skridtet og
hilstes med Bifald, at fornemme Damer fulgte
Eksemplet. Under Panieren havde man baaret
Pocher, og disse blev nu et Kompromis
mellem total Afskaffelse og Bibeholdelse af
Panieren. Pocherne var tvende Halvkrinojiner,
anbragte paa Hofterne, dannede som Kalecher,
der ved et Hejseværk kunde slaas op, naar
Hindringer skulde passeres. De gjorde
Nederdelene meget brede, men ganske flade for og
bag (se Fig.). Pocherne holdt sig i Moden, til
Dragtreformen kom under Marie Antoinette i
Tiden om 1785.

3. Gang gik Vertugaden som K. igen 1855,
hvorfor Kejserinde Eugénie uden Grund har
faaet Skyld. Det er s?gt, at hun optog den for
at skjule et Svangerskab, hvilket den slet ikke
formaaede. K. kom som et Slutled i en lang
Udvikling af Kvindedragtens Omfang paa
Ærmer og Nederdel, begyndte i 1820’erne og
stigende uafbrudt efter 1830. Der anlagdes et
voksende Antal af Stiveskørter, som tyngede paa
Hofterne og besværede Gangen, saa at K. med
sine lette Staalfjedre kom befriende. Den holdt
sig i henved 15 Aar. Damekjolens Leje over
en kurvdannet Ballon tjente til at udfolde de
storblomstrede Stofmønstre i hele deres Pragt,
hvilket har medvirket til, at Vertugaden
genindførtes saa mange Gange. Den tjente ogsaa
til at gøre Besætninger i Passement,
Kniplinger, Broderier o. s. v. gældende, og intet af
dette skjultes i Folders Dybde. Forf., der har
skildret 18. Aarh.’s Fester og Napoleon IIFs
Baller, begejstres over det pompøse Syn af de
rige Stoffers tulipanagtig blændende Skær paa
Kjolens Underlag. Bernh. O.

http://runeberg.org/nfbn/0695.html

Krinolin (fr. crinoline, urspr. tageltyg, väfnad
med inslag af hästtagel, hvilken bl. a. nyttjades
till underkjortlar; af lat. crinis, hår), ett slags
underkjortel, bestående af glest sittande ringar
af fiskben, rotting eller fina stålfjädrar, som
utspänna klänningen, så att den får en klocklik
form och står ut vidt från kroppen. Detta hälso-
och skönhets-vidriga mod infördes 1855 i Frankrike
som en analogi till den under 1700-talets förra
del brukade styfkjorteln och härskade i Europa till
omkr. 1868. Jfr Dräkt, sp. 942 och fig. där.
-->

{{Kvinneunderklær}}

{{Autoritetsdata}}

[[Kategori:Undertøy]]
[[Kategori:Historiske klær]]
[[Kategori:Drakttilbehør]]