Redigerer David Hilbert

{{Infoboks biografi}}
'''David Hilbert''' (1862–1943) var en tysk [[matematiker]], og professor i [[Göttingen]] [[1895]]&ndash;[[1930]]. Han skrev sin [[Doktorgrad|doktoravhandling]], ''Über invariante Eigenschaften specieller binärer Formen, insbesondere der Kugelfunctionen'', i Königsberg i 1885. På den internasjonale matematikkongressen i Paris i 1900 presenterte han en liste på [[Hilberts 23 problemer|23 uløste problemer]].

Hilbert ble utnevnt til [[æresdoktor]] ved [[Det Kongelige Fredriks Universitet]] i forbindelse med feiringen av 100-årsdagen for [[Niels Henrik Abel]]s fødsel i 1902.

==Liv og virke==
===Bakgrunn===
Ernst Hilbert kom fra [[Königsberg]] i det daværende [[Preussen]], der han også studerte på gymnasiet og senere universitetet. Han skrev sin doktorsavhandling, ''Über invariante Eigenschaften specieller binärer Formen, insbesondere der Kugelfunctionen'', for [[Carl Louis Ferdinand von Lindemann]] i 1885. Her traff han også [[Hermann Minkowski]], en annen doktorand på Königsbergs universitet.

===Akademisk virke===
I 1920 startet Hilbert sitt berømte program som hadde som siktemål å [[aksiom]]atisere hele matematikken. Filosofien som dette programmet markerer starten på blir kalt [[formalisme]]. [[Gödels ufullstendighetsteoremer]], først vist i 1931, anses imidlertid av de fleste å innebære dødsstøtet for Hilberts program i sin fulle utstrekning. 

==== Matematisk arbeide ====
'''Funksjonalanalyse:''' Rundt 1909 konsentrerte Hilbert seg om studiet av [[Differensialligning|differensial-]] og [[integralligning]]er; hans arbeide hadde direkte konsekvenser i mange deler av moderne [[funksjonalanalyse]]. For å kunne utføre disse studier innførte Hilbert begrepet [[Hilbertrom]]. Senare generaliserte [[Stefan Banach]] begrepet til [[Banachrom]]. Hilbertrom er viktige i funksjonalanalyse, spesielt i [[spektralteori]]en av selvadjunkte lineære operatorer som ble utviklet på 1900-tallet.

'''Tallteori:''' Hilbert ''[[Zahlbericht]]'' (1897) inneholdt viktige bidrag til [[algebraisk tallteori]]. Han løste senere det viktige tallteoretiske problemet [[Warings problem]] av 1770.

Hilbert kom med en rekke innflytelserike formodninger i [[klassekroppsteori]], der begrepene [[Hilbert-klassekropp]] og [[Hilbertsymbolet]] er oppkalte etter ham.

Hilbert arbeidet ikke med [[analytisk tallteori]], men hans navn er assosiert med [[Hilbert–Pólyas formodning]].

=== Hilbertproblemene ===
Hilbertproblemene er en liste på 23 da uløste problem innen matematikken som ble fremlagt av Hilbert i 1900 ved en konferanse i Paris. Forsøkene på å løse flere av dem skulle senere vise seg å ha stor innflytelse på 1900-tallets matematikk.<ref>{{tidningsref|titel=Med ett bra problem kan du slå världen med häpnad|hämtdatum=10. februar 2015|tidning=[[Computer Sweden]]|datum=5. februar 2015|sid=28|förnamn=Nicklas|efternamn=Lundblad}}</ref><ref>{{tidningsref|hämtdatum=10. februar 2015|tidning=[[Kristianstadsbladet]]|datum=29. april 2009|sid=7}}</ref>

== Litteratur ==
* Georg von Wallwitz: ''Meine Herren, dies ist keine Badeanstalt. Wie ein Mathematiker das 20. Jahrhundert veränderte.'' Berenberg Verlag, Berlin, 2017, ISBN 978-3-946334-24-8.
* {{Literatur | Autor= Dietmar Dath | Titel= Höhenrausch. Die Mathematik des 20. Jahrhunderts in zwanzig Gehirnen | Verlag= Eichborn | Ort= Frankfurt a. M. | ISBN= 3-8218-4535-X | Jahr= 2003 | Seiten= 29–48 | Kommentar= biographischer Essay }}
* Apostolos Doxiadis, Christos H. Papadimitriou: ''Logicomix – Eine epische Suche nach der Wahrheit'', Süddeutsche Zeitung Bibliothek, 2012, ISBN 978-3-86497-004-7
* {{NDB|9|115|117|Hilbert, David|Hans Freudenthal|11855090X}}
* Rudolf Larenz: ''Der Wille zum widerspruchsfreien Wissen''. Zum 150. Geburtstag von David Hilbert In: [[Die Tagespost]], Würzburg, 21. Januar 2012, Seite 10.
* Jules Leveugle: ''La Relativité, Poincaré et Einstein, Planck, Hilbert.'' Paris 2004
* Hermann Minkowski: ''Briefe an David Hilbert.'' Herausgegeben von L. Rüdenberg und H. Zassenhaus. Springer-Verlag, Berlin & Heidelberg 1973, ISBN 3-540-06121-5
* Constance Reid: ''Hilbert''. Springer Verlag, Berlin 1970; 2. Aufl. 1972, ISBN 0-387-04999-1, ISBN 3-540-04999-1
* Constance Reid: ''Hilbert.'' Copernicus Books, New York 1996, ISBN 0-387-94674-8 (maßgebliche Hilbert-Biographie).
* Kurt Reidemeister (utg.): ''Hilbert – Gedenkband.'' Springer, Berlin, Heidelberg & New York 1971, ISBN 3-540-05292-5
* Klaus P. Sommer: ''Wer entdeckte die Allgemeine Relativitätstheorie? Prioritätsstreit zwischen Hilbert und Einstein.'' In: ''Physik in unserer Zeit''. Band 36(5), S. 230–235, 2005.
* Pawel Sergejewitsch Alexandrow (utg.), Hannelore Bernhardt, Walter Purkert (Red. der deutschen Ausgabe): ''Die Hilbertschen Probleme.'' (Übersetzung aus dem Russischen). Akademische Verlagsgesellschaft Geest und Portig, Leipzig 1971, 2. Auflage 1979, 3. Auflage 1983. Harri Deutsch 1989

==Referanser==
<references/>
{{Autoritetsdata}}

{{STANDARDSORTERING:Hilbert, David}}
[[Kategori:Tyske matematikere]]
[[Kategori:Prøyssere]]
[[Kategori:Æresdoktorer ved Universitetet i Oslo]]
[[Kategori:Medlemmer av Royal Society]]
[[Kategori:Medlemmer av Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab]]
[[Kategori:Personer fra Königsberg]]
[[Kategori:1000 artikler enhver Wikipedia bør ha]]
[[Kategori:Matematisk analytikere]]