Redigerer Sigbjørn Obstfelder (avsnitt)

== Dikt ==

{| align="right" border=0 cellpadding="10" cellspacing="0" class="toccolours" style="margin-left: 1em;"
| align="left" | '''Navnløs'''<br /><br />
Mørkets taage sænker sig over trær, over plæner,<br />
bladene har ingen farver, græsset har intet grønt.<br />
Lygternes blus er mørkets gule pupiller &mdash;<br />
gule pupiller, som vider sig ud saa sælsomt.<br />
Ingen er der, som ler eller sukker i parkens gange.<br />
Jeg hoster. Min hosten lyder som spøgelseharken.<br />
Jeg gaar. Mine skridt er som spøgelseskridt.<br />
<br />
Men i parkens mørkeste gang, hvor lygter ei brænder,<br />
sidder skjult mellem trær paa en ensom bænk en skjøge.<br />
Der er slør for de blege kinder, sort slør &mdash;<br />
bag det sorte slør er der øine, som sælsomt glimter.<br />
<br />
Og jeg gribes af en vemodig, natlig glæde,<br />
ved at møde i mørket, i den døde nat, et menneske.<br />
Jeg sætter mig ned stille, drar sløret tilside taust,<br />
nærmer mine øine til hendes, min sjæl til hendes.<br />
<br />
Lydløst daler nogle blade.<br />
Varsomt lægger jeg øret til hendes hjerte . . .<br />
Og brister i graat, graater i hendes kolde hansker,<br />
graater og graater, og ved ikke, hvorfor jeg graater.<br />
<br />
Hun støder mig ikke bort.<br />
Hun tørrer mine øine nænsomt.<br />
Og jeg griber hendes hænder i angstfuldt tungsind<br />
og ber hende gjemme mig, gjemme mig, gjemme mig.<br />
<br />
Mørkets taage sænker sig over trær, over sjæle.<br />
Løvet har ingen farver, græsset intet grønt.<br />
Men i taagen daler lydløst sorte blade,<br />
og i mørket sidder skjult på en ensom bænk en navnløs,<br />
og gjemmer ved det hede bryst en sygs ansigt,<br />
og gjemmer i de myge hænder en ræds øine,<br />
og ingen uden Gud hører hans saare hulken,<br />
og ingen uden Gud hører hendes trøstende hvisken.<br />
|} 
{| align="left" border=0 cellpadding="0" cellspacing="1" class="toccolours" style="margin-left: 1em;"
| align="center" | '''Jeg ser'''<br /><br />
Jeg ser paa den hvide himmel, <br />
jeg ser paa de graablaa skyer, <br />
jeg ser paa den blodige sol. <br />
<br />
Dette er altsaa verden. <br />
Dette er altsaa klodernes hjem. <br />
<br />
En regndraabe! <br />
<br />
Jeg ser paa de høie huse, <br />
jeg ser paa de tusende vinduer, <br />
jeg ser paa det fjerne kirketaarn. <br />
<br />
Dette er altsaa jorden. <br />
Dette er altsaa menneskenes hjem. <br />
<br />
De graablaa skyer samler sig. Solen blev borte. <br />
<br />
Jeg ser paa de velklædte herrer, <br />
jeg ser paa de smilende damer, <br />
jeg ser paa de ludende heste. <br />
<br />
Hvor de graablaa skyer blir tunge. <br />
<br />
Jeg ser, jeg ser... <br />
Jeg er vist kommet paa en feil klode! <br />
Her er saa underligt...<br />
|}

{{Clear}}