Redigerer
Odelsrett
(avsnitt)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Advarsel:
Du er ikke innlogget. IP-adressen din vil bli vist offentlig om du redigerer. Hvis du
logger inn
eller
oppretter en konto
vil redigeringene dine tilskrives brukernavnet ditt, og du vil få flere andre fordeler.
Antispamsjekk.
Ikke
fyll inn dette feltet!
==Historie== Odelretten har lang tradisjon i [[Norge]]. I [[skald]]ekvad fra [[vikingtiden]] er denne retten nevnt. Etter Gulatingsloven fikk slekten odelsrett til jord etter seks generasjoner, mens Frostatingsloven satte grensen ved fire generasjoner. Magnus Lagabøte innførte bestemmelse om odelsrett ble ervervet for jord som hadde vært i familiens eie i 60 år.<ref>Øye, Ingvild: ''Norges landbrukshistorie''. Samlaget, 2002.</ref> I [[Christian IV]]'s lovbok fra [[1604]] handler hele bok V (12 kapitler) om odelsrett. I [[Christian V]]'s lovbok fra [[15. april]] [[1687]] omhandler tredje bok, kapitel 13, denne retten: :''«Odelsmand og Jorddrot er næst til at besidde den Jord hand ejer, eller have Lod til, heller end nogen Fremmet, og bruge af Gaardens Tilliggelse; Dog saa, om hand ejer i det ringeste halv Parten og raader for halv Bygselen, og er selv Boeslidsmand, eller huusvild, saa det ikke sker en anden til Fortrængsel, men at hand selv vil boe herpaa, og kand sande det med sin Æed; Og skal hand da tilsige sin Lejlænding for Jul, og minde hannem fra sig, og igjengive ham sin Fæste, eller første Tage og betale hannem hvis Aabod hand haver giort paa Gaarden videre, end hannem var ved Loven paalagt. Ville de andre Odelsmænd, eller Medejere, ikke leje bemældte deris Medejer deris Part, da skal hand for Fardag byde dem slig Leje, som andre ville give deraf; Dog saa, at mand skielligen kand kiende, at de andres Bud er ikke Avindsbud.»'' Denne lovregel gjaldt fram til «Lov om odelsretten og åsetesretten» av [[26. juni]] [[1821]]. Denne loven ble igjen erstattet av lov av [[28. juni]] [[1974]], der kvinner og menn som var født etter [[1. januar]] [[1965]] ble likestilt som odelsberettigede, og der odelsretten ble begrenset til å gjelde til og med barn av søsken (nevøer og nieser). Ved denne lovendringen ble det også innført krav om boplikt ved eiendomsoverdragelsen. Kravet om [[boplikt]] førte til at det i løpet av [[november]] og [[desember]] [[1974]] var det mere enn åtte ganger så mange [[Grunnbokshjemmel|hjemmelsoverganger]] for gårdsbruk som vanlig. Ved lovendring av [[4. mai]] [[2001]] ble det satt nye grenser for arealstørrelse for odlingsjord. Da ble også fristen for å kreve odelsløsning satt ned fra to til ett år. Begge disse bestemmelser ble ytterligere endret i 2009. I 2009 ble dessuten begge kjønn likestilt uavhengig av fødselsår, slik at uansett om man er født før eller etter 1965, er kvinner og menn likestilt i odelsrekkefølgen.{{tr}}
Redigeringsforklaring:
Merk at alle bidrag til Wikisida.no anses som frigitt under Creative Commons Navngivelse-DelPåSammeVilkår (se
Wikisida.no:Opphavsrett
for detaljer). Om du ikke vil at ditt materiale skal kunne redigeres og distribueres fritt må du ikke lagre det her.
Du lover oss også at du har skrevet teksten selv, eller kopiert den fra en kilde i offentlig eie eller en annen fri ressurs.
Ikke lagre opphavsrettsbeskyttet materiale uten tillatelse!
Avbryt
Redigeringshjelp
(åpnes i et nytt vindu)
Denne siden er medlem av 1 skjult kategori:
Kategori:Artikler som trenger referanser
Navigasjonsmeny
Personlige verktøy
Ikke logget inn
Brukerdiskusjon
Bidrag
Opprett konto
Logg inn
Navnerom
Side
Diskusjon
norsk bokmål
Visninger
Les
Rediger
Rediger kilde
Vis historikk
Mer
Navigasjon
Forside
Siste endringer
Tilfeldig side
Hjelp til MediaWiki
Verktøy
Lenker hit
Relaterte endringer
Spesialsider
Sideinformasjon