Redigerer Georg Brandes (avsnitt)

== Språkreformator ==
Det var Brandes som i 1899 innførte ordet og begrepet «[[intellektuell]]» i dansk. Ellers mislikte han  [[fremmedord]], og han avsluttet forordet til ''Samlede skrifter'' med at «''jeg tør sige, at det danske sprog i vore dage ikke har haft en mere trofast og agtpågivende elsker og dyrker''» [enn han]. Han sørget for at følgende ord fikk innpass i dansk: ''Begrebsbestemmelse, bevisgrund, enstonig, folkeforfører, folkemening, foreteelse, foretræde, fremmedfører, følgeret, følgerigtighed, godkende, grundsætning, gøremål, henholdsvis, hærge, ildhu, indbildningskraft, kendetegne, knæsætte'' og ''tålsomhed''. Fra [[norsk]] lånte han ''bagstræv'' og ''målstræv''; og fra [[Bjørnstjerne Bjørnson]] ordet ''[[folkestyre]]''.<ref>Jørgen Knudsen: ''Georg Brandes - magt og afmagt'' (s. 113-4), forlaget Gyldendal, ISBN 87-00-34664-0</ref> 

Til dette kom de glosene han selv skapte eller oversatte som [[lånord]] fra [[tysk]]: ''Almenbevidsthed, almenkendt, almennyttig, bedrestillet, bedreviden, bedsteborgerlig, billeddannende, bogmenneske, dennesidig, egenart, endegyldig, foreliggøre, folkelivsmaleri, folkerejsning, forespejling, forfaldstid, forfatningsbrud, forgrovethed, formgivning, formålsløs, fornuftægteskab, forundersøgelse, fremmedåg, fædrelanderi, jøderi, knaldroman, kraftudfoldelse, lystseende, læsekreds, [[massemorder]], mellemfolkelig, modstille, mørkemand, samfundsbevarende, samfundsstormer, samhørighed, selvsikker, sidebemærkning, sjæleforskning, tænkemod, uselvisk og virkelighedsfjern''. Når det gjelder å få nye ord opptatt i dansk, overgås han neppe av andre enn [[Holberg]] og [[Kierkegaard]]. Enkelte [[nyord]] mislyktes han med, så som ''adhu'' (= interesse), ''folkehovmod'' (= [[nasjonalisme]]), ''gladsyn'' (= optimisme) og ''trangsyn''. Men han sløyfet [[verb]]enes flertallsendelse og endret [[rettskrivning]]en sin  fra «''De Danske betragte gjerne...''» til «''De Danske betragter gærne...''» <ref>Jørgen Knudsen: ''Georg Brandes - magt og afmagt'' (s. 114-5)</ref> Men noen ord måtte han gi opp overfor: «''Hvilket uhyre af et ord, det ord «forfatter», og hvordan skal vi blive af med det! Og alle de rædselsfuldt slæbende endelser på -else og -hed, der får stilen til at klinge som et slag med en karklud'' (= oppvaskklut)!» <ref>Jørgen Knudsen: ''Georg Brandes - magt og afmagt'' (s. 116)</ref>