Redigerer Soyasaus (avsnitt)

== Varianter ==
=== Kinesisk soya ===
Kinesisk soya er saltere og tykkere i konsistens enn japansk soya. Den deles vanligvis inn i tre kategorier:
* ''Shengchou'' (&#29983;&#25277;, [[pinyin]]: ''shēngchōu''), lys/fersk soya. Denne tynnere og mer lysebrunere varianten er den som oftest benyttes i matlaging.
* ''Laochou'' (&#32769;&#25277; ''l&#462;ochōu''), mørk/gammel soya. Dette er en soya som lagres lengre og forsterkes med [[sirup]]. Den har en rikere men mindre salt smak enn den lyse soyasausen.
* ''Jiangyougao'' (醬油膏; ''jiàngyóugāo'') er en tykk soyasaus. Den er blitt fortykket med [[sukker]] og stivelse, og av og til med [[natriumglutamat]]. Den egner seg gjerne som [[dipp]].

=== Japansk soya ===
Japansk soya, shōyu (&#12375;&#12423;&#12358;&#12422;, &#37284;&#27833;), er litt søtere og lysere i fargen enn den kinesiske. Men også i Japan finnes det et vidt spekter av varianter både av type og etter regionalt opphav. Et vanlig japansk merke er [[Kikkoman]].

=== Indonesisk soya ===
{{utdypende artikkel|Ketjap}}
[[Indonesia|Indonesisk]] soyasaus, kjent som '''ketjap''', har relativ tykk konsistens.<ref name=food>[http://www.food.com/library/ketjap-manis-843 Kitchen Dictionary: ketjap manis], food.com</ref> Den spiller en viktig rolle indonesisk matlagning og er en [[Veganisme|vegansaus]].<ref>[http://veg-veg.no/produktguide/ketjap_sweet_soy_sauce Ketjap Soy Sauce], [[Norsk vegetarforening]], oktober 2012</ref> Ketjap kommer i to hovedvarianter, en som kalles søt (manis) og en som kalles salt (asin). Begge er imidlertid salte.<ref name="companion">Alan Davidson: «kecap», ''The Oxford Companion to Food'', 3. utgave redigert av Tom Jaine, Oxford University Press, 2014, s. 442.</ref> Sausen lages av soyabønner og [[palmesukker]], som gjæres i en kort periode, og varmebehandles i omkring fem timer. Resultatet er en tyktflytende saus.<ref name="companion"/> 

90 % av soyasausen som lages i Indonesia er av typen ketjap manis.<ref name="companion"/> Denne varianten er søt og krydret med [[stjerneanis]],  annet krydder og urter. Ketjap manis benyttes som krydder, eksempelvis til stekt kylling, og serveres gjerne i en skål ved siden av retten. En annen variant er ketjap asin. Den er mindre søt, ikke så mørk på farge og ikke så tyktflytende som ketjap manis. Denne sausen has gjerne over retter av kinesisk opphav.<ref name="companion"/> På [[Java (øy)|Java]] finnes varianten ''ketjap ikan''. Den er som ketjap manis, men har fiskesmak.<ref name="companion"/>

=== Norsk oppskrift på soya fra 1835 ===
I 1835 ga Karen Dorothea Bang ut en kokebok med tittelen ''Fuldstændig norsk Kogebog, til Brug saavel i større som mindre Huusholdninger''. På s. 48 gir hun denne oppskriften på «Soya at lave»:<blockquote>Naar Championer ere reenskyllede skrælles alt det Brune fra; det lægges derpaa i en Potte og bestrøes med fiint Salt. De smaae Knupper kastes i Æddike, Vand og lidt Salt; Alt, hvad der er sort, bliver til Soya. Naar der er samlet saa meget kan faae sættes den hele Masse paa Ilden, hvorpaa man slaaer en Flaske simpel Rødviin, 2 Potter Vand, heel Ingefær, heel Peber, Nellike, Laurbærblade og 6 a 8 Løg. Dette koger til det er mørt og sies da i en Sie. Det sættes af for at synke, hvorpaa man hælder det Klare på Flasker, det Tykke sættes saa at koge. Hav herpaa lidt Couleur, lidt Vand og den Soya, som blev tilbage i Sien; dette lade man koge een Times Tid. Der maa haves Couleur i den første Soya, medens den koger, thi den seer ellers for graa ud. De smaae Championer, der ere samlede i Æddike, koges op deri; siden koges de i Æddike og Muskatblomme samt peene smaa, pillede Charlotte-Løg. Naar dette er kogt, kommes Championerne i, og faae et Opkog. Det sættes hen at kjølne og haves derpaa paa Flasker; dette er godt til brune og hvide Saucer.<ref name=":0" /></blockquote>