Redigerer Jens Toller Rosenheim (avsnitt)

==Virke==
I [[1652]] ble Jens Toller dimittert fra [[Oslo katedralskole|Christiania lærde skole]], og i [[1658]] immatrikulert som stud. polit. ved [[universitetet i Leiden]]. I forbindelse med [[slaget på Bergens våg]] i [[1665]], var det Jens Toller som forhandlet med de engelske styrker på vegne av [[Bergen]]s kommandant, og Toller har selv gitt en skildring av stridighetene. 

I [[1666]] ble han Bergens og [[Gulating]]s [[lagmann]], i 1676 [[adel|adlet]] under navnet Rosenheim, og i [[1677]] [[stiftsamtmann]] i det vesterlenske ([[Kristiansand|Christianssands]]) [[Christiansand stiftamt|stift]].<ref>{{ Kilde bok | utgivelsesår = 1941 | tittel = Stiftamtmenn i Kristiansand før 1814 | forlag = Fædrelandsvennen | url = http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012121308162 | side = }}</ref> Bare to år senere ble Rosenheim utnevnt til [[justitiarius]] i [[Overhoffretten]]. 

1689 reiste han til [[Irland]], der han var overkrigskommissær for de danske tropper. Troppene ble avgitt til den engelske kong [[Vilhelm III av England|Vilhelm III]] av Oranien for å bekjempe styrkene til den fordrevne kong [[Jakob II av England|Jakob II]]. Jens Toller Rosenheim døde under sitt oppdrag i Irland.

Kanskje også Jens Rosenheim hadde gått i tanker om å flytte til Danmark, nærmere bestemt til København, etter sitt opphold i Irland; i hvertfall hadde han den 14. januar 1684 kjøpt en gårdeiendom i denne bys Vester Kvarter av Gothard Braem.<ref>{{Kilde bok|tittel=Københavns Ejendomme 1377–1728: Oversigt over Skøder og Adkomster|etternavn=Ramsing|fornavn=H. U.|år=1945|utgivelsessted=København|side=124|kapittel=IV. Vester Kvarter|sitat=[Matr. Nr. og alle personnavn i den følgende tekst skal være kursivert:] Matr. Nr. 42. Til 29. Juni 1566 var det Kronens Bod, som paa denne Dag blev overdraget Hans Jacobsen, Slotsfoged paa Københavns Slot, til arvelig Ejendom, men paa Grund af Utroskab blev han henrettet udenfor Byen og Kronens Part i Gaarden blev 9. April 1658 skænket til Christopher von Festenberg kaldet Pachs [Pax], kgl. Staldmester, død 9. Juni 1608, og hustru Sophie Pedersdatter Galt, død 1603. I Christopher Pachs sidste Leveaar synes Kongen at have overtaget hans Gaard i 1606 til et Tugthus. 17. August 1606 betaltes for Arbejder paa Farvergaarden i det nye Tugthus, men samme Aar opgaves Planen og Tugthuset blev flyttet til Helligaandskloster. Efter Christopher Pachs arvede hans Svigersøn Erich Vasbiurd [Vasspyd] til Vinderup (Eriksholm), død før 15. Juli 1625, og Hustru Karen Pachs, død efter 26. Mai 1641, Gaarden. 11. Juni 1613 blev der afsagt Herredags Dom, som gik ham imod, i en Sag om Eneret til Brug af en Vej og Bro over Graven vest for Gaarden. Efter Karen Pachs Død blev Gaarden før 1645 solgt til Hans Wedsell (Wessling) kgl. Renteskriver. Han giver 2. Oktober 1654 sin Hustrus Fader Nicolaus Rentz Farver Pant og 25. Februar 1656 giver han yderligere Pant; endnu 14. Januar 1659 havde Hans Wessling Huset. 1661–68 var Christen Pedersen Generalfiskal Ejer. 2. August 1669 gav Poffuel Gudmandsen Vognmand Daniel Kellinghusen Pant i Gaarden, som ‘kaldtes tilforn Børnehuset.’ 8. Marts 1675 skødedes Gaarden til Gothard Braem Købmand, som bl. a. 5. Mai 1679 gav Kirstine, sal. Daniel Kellinghusens, Pant [Anna KIRSTINE Trochmann, som hadde bragt sin nye mann, Daniel Kellinghusen, hovedgården Tiselholt, da hun var enke etter Henning Scheel til Tiselholt]. Han solgte 14. Januar 1684 Gaarden til Jens Rosenheim Kammerraad. Efter hans død blev Gaarden solgt ved Auktionsskøde af 27. Juni 1692 til Jochum Würger Købmand. Hans Enke Johanne von Gendern solgte den, 11. Juni 1726, til Lauritz Erichsen Murmester, der var Ejer i 1728.}}</ref>