Redigerer Mime (mytologi) (avsnitt)

== Etymologi ==
Det foreligger to teorier om det [[etymologi]]ske opphavet til navnet Mime:

En tolkning er forbindelsen til begrepene visdom og hukommelse, og betyr «den som husker».<ref>Jacob Grimm: ''Deutsche Mythologie. 3 Bände.'' 1875-78. Neuauflage: Marix, Wiesbaden 2007, ISBN 978-3-86539-143-8, Bd. 1, S.&nbsp;315</ref> Navnet er beslektet med det gammelengelske ''mimorian'', latisk ''memor'' og den indoeuropeiske ordstammen ''*smer-'', eller ''*mer-''.

Den andre tolkningen peker på forbindelsen til den gammelnorske ''meima'' (mål) eller det anglosaksiske ''māmrian'' (grublende) og er avledet fra det indoeuropeiske ''*mer-'' i betydningen den endelige, den som taper sin skjebne.<ref>Gerhard Köbler: Indogermanisches Wörterbuch. 3. Auflage. 2000</ref><ref>Åke Viktor Ström, Haralds Biezais: Germanische und Baltische Religion. Kohlhammer, Stuttgart 1975, ISBN 3-17-001157-X, S. 253 f.</ref>